I nat debuterede den 2-årige vallak, Unstable Genius med James MacDonald i sulkyen på Mohawk-banen i Toronto, Canada og sejrede i 1.11.2a/1609m – verdens hidtil hurtigste tid af en 2-åring i 2026.
Efter to starter i qualifier, hvor den senest noteredes for 1.13.6 debuterede Unstable Genius i 1. afdeling af Ontario Sires Stakes med en samlet præmiesum på 150.000 dollars!

New Image Media
Efter at have siddet langt nede i feltet undervejs afsluttede Unstable Genius (Muscle Mass) efter 1.07.5/400 m og sejrede sikkert for James MacDonald i 1.11.1 foran Detonator Hanover (Muscle Mass) i 1.11.2 og Grand Manalishi (Green Manalishi) i 1.11.6.
Unstable Genius, der trænes af David Manary, blev undernavnet D A Mindcraft solgt som åring for 140.000 dollars (canadiske) på London Classic Sale.
Hans moder, Crafty (Here Comes Herbie) har tidligere avlet heste som I Got The Looks (E L Titan) 1.10.1 – 381.241 dollars og Publicity Seeker (Muscle Mass) 1.10.2 – 336.110 dollars m.fl.
Verdensrekorden for en 2-åring indehaves af hoppen Mission Brief (Muscle Hill), der i 2014 vandt på The Red Mile i 1.08.7.
