TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

De første 2-åringer godkendt i Italien

af | 21. maj 2026 | Nyheder

Nu er det ikke blot i Frankrig, men også i Italien at prøveløb for 2-åringer er i gang.

Foreløbig er treitalienske 2-åringer blevet godkendt – det skete i et prøveløb på 800 meter-banen i Bologna.

Der var tre hopper til start, de trænedes alle af Lorenzo Baldi  og de blev alle godkendt.

Maharajah-sønnen, Alrajah One er far til øjeblikkets hurtigste godkendte 2-åring i Italien

Hurtigst var Locusta Fi (Alrajah One – Naora Bi) i 1.19.9a/1600 m fulgt af Lisippa Degli Dei (International Moni – Zpe Degli Dei) i 1.20.2 og Letizia Art (Victor Gio – Zelda d’Ete) i 1.20.7.

I Frankrig er to italienske 2-åringer blevet godkendt på banen i Caen.

Det er Lemmy (Just a Gigolo – Gilly LB) fra Phillippe Allaire, der løb 1.17.8/2000m og Lilibetcon (Father Patrick – Coco Axe) fra Sebastian Guarato, der noteredes for 1.19.8.

I denne kvintet er  Lemmy særdeles interessant. Ikke blot tilhører han første årgang efter Just a Gigolo, men moderen, Gilly LB har tidligere født toptravere som Callmethebreeze og Ginostrabliggi.