TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg med overskud på 63.000 kroner

af | 30. mar 2026 | Nyheder

I fredags var der ordinær generalforsamling i Aalborg Væddeløbsforening, der i 2025 havde et overskud før afskrivninger og renter på 553.000 kroner og et efteroverskud efter på 63.000 kroner

Redigeret pressemeddelelse

55 af foreningens 103 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen, der med dirigent advokat Erling Kragh Pedersens ord blev afholdt i god ro og orden.

Formanden Lindhart Jensen aflagde bestyrelsens beretning, der kom ind på både positive udviklingstendenser og en vis bekymring for fremtiden.

Blandt flere positive ting nævnte Lindhardt Jensen en fremgang på 20% i besøgstallet til banens løbsdage i 2025 i forhold til 2024, et gennemsnit på 10 startende heste i banens løb i 2025, en fremgang i både antal aktive og antal heste i forhold til 2024 og ikke mindst at det nu – efter flere års arbejde – ser ud til at Aalborg Væddeløbsbane kommer i mål med projektet om en koncert- og eventplads.

Hesselborg Foto

På den knapt så positive front udtrykte Lindhart Jensen bekymring for sportens samlede økonomi set i lyset af den opsagte Sveriges aftale og tilbagerulningen af Kulturministeriets tilskud, ligesom der blev udtrykt forundring over at Dansk Hestevæddeløb har valgt at placere begge årets åringsauktioner i Derby-weekenden.

Økonomisk har 2025 været et fornuftigt år for Aalborg Væddeløbsbane, der med et overskud på 553.000,- kr. på driften, kunne konstatere et positivt nettoresultat efter afskrivninger og finansiering på 62.000,- kr.

Til bestyrelsen var Søren Klitgaard på valg ligesom banens tidligere formand Henning G. Jensen ikke ønskede at forsætte i bestyrelsen.

Søren Klitgaard blev genvalgt, og i stedet for Henning G. Jensen valgtes Martin Nørlem. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.

Generalforsamlingen blev vanen tro afsluttet med ”torskegilde” – Kogt torsk i sennepssovs med hele molevitten.