Tidligere på året blev Kazio solgt til USA og den har nu haft sin første start på The Meadowlands.
Den 14. marts blev Kazio klar til at kunne starte i løb i USA, da den blev godkendt i en qualifier som vinder i 1.14.0a/1609 m med Joe Bongiorno i sulkyen på The Meadowlands og sidste fredag debuterede Kazio så i løb på samme bane med Vincent Ginsburg i sulkyen.
Efter at have siddet som sjette undervejs, afsluttede Kazio de sidste 400 meter hurtigst af alle i 1.07.1 og passerede målstregen som nummer fire.

Da Call Option, der havde ført undervejs, galoperede over mål, blev Kazio nummer tre i 1.11.5a/1609 m – præmie 1.125 dollars – på fjerdepladsen endnu en dansk hest, Howlingatthemoon med Mark Herschberger – også i 1.11.5 – præmie 750 dollars.
Løbet vandtes af italienskfødte Farah Trio (Nad Al Sheba) med Brett Beckwith i 1.11.1 – den trænes af Per Engblom.
Kazio, der er opdrættet af Mikkel Stub og Vibe Haastrup, trænes i USA af den førende træner, Rom Burke og i ejerkredsen er bl.a. topkusken Yannick Gingras
