TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Wise Guy i første start for Daniel Redén

af | 24. mar 2026 | Nyheder

Danskejede Wise Guy, der i vinter skiftede fra Petr Nordström til Daniel Redén får på lørdag sin sæsondebut på Solvalla.

Wise Guy (Face Time Bourbon) der ejes af Costa Stable og er opdrættet af Panamera Racing satte i fjor verdensrekord, da den vandt 3 års Eliten på Solvalla på Elitloppsdagen i 1.11.0a/2140 m,

Efter at have sviogtet i såvel Svenskt Travkriterium som i Kriterierevanchen blev Wise Guy flyttet til Daniel Redén, der nu sender den til start på lørdag en afdeling af Margaretas Tidiga Unghästserie på Solvalla – et løb, der har en førstepræmie på 300.000 SEK og som indgår i V85 som 2. afdeling.

Ôrjan Kihlström skal køre Wise Guy, der har fået nummer 3 bag startvognen i feltet på 12.

Wise Guy med sin tidligere træner, Per Nordström
. Foto Stephanie Christoph

På sin hjemmeside skriver Daniel Redén følgende om Wise Guy før starten (oversat):

er et spændende tilskud til stalden, som har trænet i sand hele vinteren. Han har været svær at få helt greb om, hvor god han egentlig er, men da jeg prøvede ham på rundbanen, fik han et helt andet gear. Han fik et ret hårdt arbejde i mandags og kommer til start barfodet rundt om. Han vil have brug for løb og fart i kroppen og sigtes – hvis alt føles godt – mod Kungapokalen efter dette.

Det er en stor løbsdag på Solvalla på lørdag – ikke blot er der jackpot i V85-spillet så der forventes 44 millioner kroner (Svenske) i puljen til 8 rigtige, men der køres også STL-finaler og Gulddivisionen er  det traditionsride C TH Ericssons Memorial med en førstepræmie på en halv million SEK.

Løbet har samlet et fint felt med 2 A Fair Day med Oscar Ginman som den klare favorit.

C TH Ericssons Memorial er et af syv løb, der i år indgår i en løbsserie, hvor de to heste, der samlet flest points i serien, får invitation til at starte i Elitloppet.

På lørdag er der også flere danskfødte heste til start i V85-rammen.

Bl.a. starter den norsktrænede Look Like Gaagaa med Mats E Djuse i V85-1 – Look Like Gaagaa var i fjor nummer tre i Dansk Trav Kriterium.

Du kan allerede nu begynde at overveje dit spil til V85 og de fine løb på Solvalla – se baneprogrammet – klik her