Når der i eftermiddag afvikles ni pænt besatte løb på Charlottenlund Travbane, er den lokale amatørtræner Bjarke Haagensen den, der sender flest heste til start.
Bjarke Haagensen og hans familie med hustruen Josephine Olsson samt sønnerne Nicolaj og Jonas Haagensen er vigtige brikker for travsporten på Sjælland.
Ikke færre end 18 heste står på Bjarke Haagensens træningsliste – heraf er 12 startheste, mens seks er enten 2‑ eller 3‑årige, der endnu har deres debut til gode.

I eftermiddag starter Bjarke Haagensen syv af staldens 12 startheste, og det er:
- løb:
12 I’m a Tiger – Bjarke Haagensen - løb:
3 Giantstone – Nicolaj Haagensen - løb:
2 Kane from the Lane – Bjarke Haagensen
3 Litchi Green – Jonas Haagensen
4 Lignite Flame – Nicolaj Haagensen - løb:
10 Fabrizio – Jonas Haagensen
12 Devil in the Sky – Nicolaj Haagensen
Desuden kører Bjarke Haagensen i 6. løb 3 Krusedullen for Anette Herløv.
I år har stald Bjarke Haagensen foreløbig kun fået to sejre – begge signeret af Devil in the Sky og Nicolaj Haagensen.
I fjor blev det til 15 sejre og 536.549 kroner i indkørte præmier.
Tre professionelle trænere sender hver seks heste til start i eftermiddag – det er Flemming Jensen, Steen Juul og Magnus Ladegaard.
Magnus Ladegaard starter bl.a. den ubesejrede Ludvig Cash med René Kjær i 6. løb. Her møder den bl.a. den franskejede hoppe Miss Napolitaine med Patrick Larsen – en hest, der har indledt karrieren i Italien, men som nu er kommet til Steen Juul – samt italienske Gingerbel Brofont med Flemming Jensen, der imponerede stort i sin første start for Flemming Jensen ved at vinde i 1.13,3a/1600 m i Skive for siden at blive nummer to som storfavorit – også på sprint i Skive.
I eftermiddag er distancen i 6. løb 2.000 meter.
Carsten Rabjerg har haft gang i mobilen og har skrevet sine interviews og betragtninger i Staldsnak på Bet25, hvor René Kjær også er klar med sine tips til løbsdagen – klik her:
Charlottenlund Travbane er søndagens lunchbane hos ATG, og det betyder stor pulje i V4‑spillet, der starter med 1. løb kl. 12.45, samt Lunch Double i 3. og 4. løb.
