Den 13. marts er der ordinær generalforsamling i Bornholms Travselskab.
Når de bornholmske travfolk mødes til generalforsamlingen i Spillehallen på ”verdens mindste travbane” fredag den 13. marts er der næppe langt op til de store konfrontationer.
Der er godt nok et underskud på 94.000 kroner for 2025, men det var i henhold til budgettet – budgettet for 2026 viser også et underskud – nu på 272.000 kroner.
De er ellers gode til at skaffe sig indtægter på Bornholm.
I 2025 blev der solgt sponsorater for 711.036 kroner – op fra 645.000 kroner i 2025 og for 2026 budgetteres med et sponsorsalg på 970.000 kroner!

Entreindtægten faldt til 709.543 kroner i 2025 fra 815.000 kroner, men udover Klampenborg og Aarhus er der vel ingen baner, der matcher Bornholm på det punkt.
Der budgetteres i øvrigt med en entreindtægt på 875.000 kroner i 2026
I 2025 fik banen et driftstilskud fra DTGU på 2.870.312 kroner – det er i 2026 budgetteret stort set på niveau, men til gengæld falder præmietilskuddet, der i 2025 var på 2.531.1492 kr. til 2.135.000 kroner – altså omkring 400.000 kroner mindre til løbspræmier!
Nu spæder Travselskabet dog til, så det samlede præmiebudget blot falder med 200.000 kroner i 2026.
På generalforsamlingen er tre bestyrelsesmedlemmer på valg – formanden Egon Jensen samt Jan Dahl, der begge modtager genvalg, mens Kim Hansen ikke ønsker at fortsætte i bestyrelsen.
