Hestesportens Gallas “grand old lady” Lone Kristensen er dybt taknemmelig for Keld Gregersens flotte donation.

Lone Kristensen – Gallaens utrættelige bagmand igennem mange, mange år – tabte nærmest næse og mund, da hun hørte Keld Gregersens udmelding.
-Jeg blev både benovet, stolt og glad – og dybt rørt! siger Lone dagen derpå, hvor hun slapper af hjemme i privaten med at se kvindernes curling fra OL i Milano.
-Meget mere kan jeg ikke sige lige nu. Jeg har haft mange drømme og heldigvis har jeg fået udlevet de fleste på Hestesportens Galla. Jeg har prøvet rigtig, rigtig meget gennem årene. Vi har bl.a. haft nogle af de største kunstere og sportsudøvere, som heldigvis stadig er blandt os.
-Jeg har dog stadig drømme, men dem vil jeg gemme lidt på og drøfte med Dansk Hestevæddeløb, som jo er hovedarrangør for Gallaen.
-Min mission har hele tiden været at give de aktive en fantastisk dag og aften, hvor alle det de drømmer om, går i opfyldelse. Hvor de får en hæder, som de ikke glemmer lige med det samme.
-Heldigvis har jeg haft og har stadig nogle fantastiske sponsorer, som altid har været villige til at hjælpe, og Keld Gregersen har været med i mange år, så jeg er selvfølgelig dybt taknemmelig for at han nu lægger lidt ekstra i puljen.
