I dag får du historien bag hesten, der var svaret på onsdagens fotospørgsmål – og den er ikke kedelig: Og så er der selvfølgelig et ny hest, der skal gættes!

Selvfølgelig var det mit eget røde spektakel Spik Party, der var model i julekalenderen i går.

Det var let. Det var Spik til gengæld ikke altid.

Hesten kom i træning hos Bent Svendsen, fordi jeg engang i tiden havde tabt et væddemål, som handlede om moderen til Eros Zola, og min manglende evne til at finde vej…det er tit tilfældigheder, der styrer livets gang.

Jeg var ny i opdrætterfaget og ville gerne gøre det hele overgodt, så jeg skrev en mail til Svendsen om, at Spik nok havde behov for gamacher på forbenene. Han skrev straks tilbage, at jeg lige kunne ringe…

Det viste sig, at Spik var rendt i grøften et par gange og splittet et par vogne af, så måske skulle vi vente med at drøfte udstyrsdetaljer…

Siden har jeg aldrig rigtig brudt mig om tage telefonen, når en træner ringer. For det er endnu aldrig sket, at de kun ringer med gode nyheder.

Men Svendsen var faktisk meget positiv, da ham og Spik først blev enige om træningens gang. Allerede i maj, da Spik var to år, blev hun godkendt. Jeg steppede op i Skive for at se min hest i prøveløb. Stilfærdigt tittede jeg ind til en lille rød dame med skyklapper.

“Du må ikke gå ind til den der. Den er fuldstændig loco,” lød det så fra en lille pige,  der jo ikke kunne vide, at det var min hest. I mit opdrætterkoncept skulle Spik sælges, derfor holdt jeg afstand, fordi jeg har sådan en dårlig vane med at blive alt for glad for en hest, hvis jeg ser den for tit.

Jeg havde håbet, at nogen ville købe en godkendt toåring, men nej. Selv da hesten debuterede på dansk rekord som vinder på derbylørdagen, var der ingen bud. Nok fordi ingen rigtig troede på, at hesten virkelig var til salg.

Så tog jeg konsekvensen og blev en engageret hesteejer, der jævnligt dukkede op i stalden for at klappe vidunderet, men to timer i bil hver vej var lige i overkanten, så med tiden endte Spik i Hjallerup, der kun er 34 minutter væk.

Og her kommer Marianne Mecklenburg så ind i min og Spiks historie. For Marianne var ansat i Stald Flemming Jensen med speciale i halvhysteriske hopper. Derfor fik hun Spik under sine erfarne vinger, og det blev starten på alle disse fornøjelige år, hvor jeg har fået lov at rejse land og rige rundt med stald Flemming Jensen.

Jeg blev endda indbudt til at se nybegynderen Spik træne i sandbanen. Men hverken Spik eller den hest, Marc Bæk red på, havde endnu fattet meningen. Spik krumsprang og Marianne faldt af, så Tina måtte sadle gamle Totti T Dream op for at vise småhestene, hvordan man skulle opføre sig. Som små engle sprang Spik og makker i halen på Totti, men jeg har aldrig siden fået besked på at komme og se en hest træne…

Spik Party er en af heltinderne i mit travsportsliv. Jeg kunne fortælle historier helt til juleaften, men det har jeg altså ikke tid til, så I må nøjes med den om trusselsbrevet…

Spik stablede ikke sejre, men i januar 2015 havde hun to sejre i træk. En skønne dag hang der så et brev på boksen: “hvis du ikke holder op med ryge, så holder jeg op med at vinde, venligst men bestemt hilsen Spik.”

Og så holdt jeg op med at ryge. Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Således kan en enkelt hest få uendelig stor betydning – også for de valg, vi træffer i livet. (Selvom Spik snød, hun vandt nemlig ikke flere løb, selvom jeg holdt op med at ryge…)

Dagens julekalendermodel er en hest, jeg spenderer meget tid sammen med. Time efter time havde jeg nær skrevet. Og så er den opkaldt efter sin berømte oldemor.

Hvis du kan gætte dagens julekalenderfoto, så send endelig en mail til annedodensigskriver@gmail.com, så er du med i udtrækningen om to billetter til en koncert med Gulddreng, altså Malte Ebert, på Skråen i Aalborg i marts 2026.