I dagens Quintet-løb på Vincennes er Erik Bondo-trænede Cobra Killer Gar med Gabriele Gelormini favorit, men den udfordres af danske Eros Zola med Clement Duvaldestin .
Italienske Cobra Killer Gar (Readly Express), kommer til start med seks sejre i træk – den har i år startet 7 gange, og kun i sæsondebuten, er den blevet besejret – da var den nummer to.
I det hele taget har Cobra Killer Gar en flot statistik i Frankrig, hvor den har startet 21 gange og har vundet 15 sejre.

Efter at have vundet den 3. maj i 1.09.4/2100 m på Vincennes fik Cobra Killer Gar en invitation til at starte i Elitloppet, men på grund af en mindre skade kom den ikke med i Stockholm.
Siden rekordløbet i maj har Cobra Killer Gar blot startet to gange og vundet – den 30. august i 1.12.9/2850 m og den 8. november i 1.13.1/2850 m.
Og nu er den storfavorit til sejren i 1. løb i eftermiddag på Vincennes, Prix Jean Boillereau – 2100 meter auto og doteret med 90.000 Euro.
KMK Advisorys 1 Eros Zola (Zeros) vender efter to montéstarter tilbage i sulkyløb, som den senest startede i den 17. oktober, hvor det blev til en andenplads i 1.12.0/2875 m.
I Paris-Turf er Eros Zola tippet som nummer tre efter Cobra Killer Gar og 5 Jango Vici ( (Dragos des Raques) med Benjamin Rochard, der kommer fra en femteplads i 1.12.4/2700 m på Vincennes.
1. løb er programsat til klokken 13.55.
