I aften er der premiere på det nye lysanlæg på Jydsk Væddeløbsbane
En længe ventet udbedring af det eksisterende lysanlæg på Jydsk Væddeløbsbane er færdigmonteret, og i aften kan aktive, tilskuere og seere glæde sig over, at det fremover ikke blot er mere sikkert at deltage i løbene, men det vil samtidig også blive lettere at følge felterne rundt på banen.

Aftenens program skulle oprindelig have været afviklet i lørdags, men her satte vejrguderne en stopper for løbene.
-Det gik fra frost og til seks graders varme og især solen fik godt fat og gjorde banen meget blød, fortæller baneforvalteren Thomas Bonde.
-Banen er klar til løbene i aften – den er ikke lynhurtig, men absolut klar til løbsdagen, siger Thomas Bonde.
Der er mange udgåede heste til aftenens program – klokken 13.00 var der indløbet afbud på ikke færre end 20 heste.

