Efter sit comeback på The Red Live forrige søndag starter Get a Wish lørdag aften i et Breeders Crown-forsøg på Mohawk-banen i Canada.

Efter to måneders løbspause var det en fornem præstation som Åke Svanstedt-træmede Get a Wiush (Wishing Stone) med Tim Tetrick leverede i Allerage Open Trot på The Red Mile, hvor den efter en afslutning i 1.04.5/400 m besatte en fjerdeplads i ny personlig rekord, 1.08.4 – en præstation, der lover godt for fremtiden.
Og fremtiden er bl.a. på lørdag på Mohawk-banen i Canada, hvor Get a Wish med Tim Tetrick er en af de 10 heste, der forsøger at kvalificere sig til finalen næste lørdag igen – en Breeders Crown-finale med en samlet præmiesum på 600.000 US dollars.
På lørdag er det blot to af de 10 startende heste, der elimineres, så muligheden for at Get a Wish går til finale er stor og startspor 2 er heller ikke en bagdel.
Det er ikke billigt at være med i Breeders Crown-løbet – 10.000 dollars i startafgift!
Lørdagens samlede præmiesum er på 25.000 dollars.
Til finalen har såvel Periculum som Southern Coors fået wild card.
Der køres Breeders Crown-forsøg både fredag og lørdag, og også her er der uddelt et wild card.
Det er hos de 2-årige hingste/vallakker, hvor Apex er klar til finalen.
Der køres to forsøg fredag, og dansk interesse er der med 5 Diabolic Hill med Todd McCarthy i løbet, hvor bl.a. Endurance (Captain Corey) med Andy McCarthy også er til start.
Moderen til Diabolic Hill, Crysti Dream ejes I Danmark af Stutteri Wynn.