I dag er der ikke blot startmelding til Aalborg Store Pris-løbene fredag og lørdag, men der er også anmeldelse til pointberegning til Dansk Trav Kriterium.

Fredag køres bl.a. Aalborg Hoppechampionat, der har en førstepræmie på 75.000 kroner – lige så meget bliver der muligvis at køre om i de to Auktionsløb, der er udskrevet.
Mens der blev anmeldt 21 hopper til Hoppe Championatet, så ser det noget tyndere ud med hensyn til 2-åringer, der kan starte i Auktionsløbene – her er der – efter vores oplysninger – blot syv hopper og seks hingste/vallakker, der er godkendt til løbsdeltagelse.
Til Aalborg Store Pris, der køres lørdag aften, er der 23 hingste/vallakker anmeldt.
Af tradition – er det nok – anmeldes der til Pointberegningen til Aalborg Store Pris for såvel h/v – som hopper , men hvorfor blande tingene sammen?
I dag skal der også anmeldes til Pointberegningen til Dansk Trav Kriterium – og Dansk Hoppe Kriterium – og igen slår man tingene sammen.
Det bliver mere uoverskueligt på den måde, og hvis en hoppeejer påtænker at starte sin hest i Kriteriet – så må han træffer valget ved Pointberegningen!
Tilmelding til Pointberegningen skal ske i dag senest klokken 15.30.
Der køres kvalifikationsløb den 24. september og Kriterium-løbene køres den 12. oktober.
Link til Pointberegningen til Store Pris.- klik her