Der har været stor usikkerhed om travsportens fremtid på Yonkers Raceway i New York, men selv om en ny kontrakt mellem ejeren, kasinofirmaet MGM og SOA, der er hesteejerforeningen i New York, endnu ikke er færdigbehandlet er der dog nu givet grønt lys for at MGM International Trot – VM-løbet kan køres den 10. september.

-Det var en dejlig besked at få, at løbet bliver gennemført, siger Klaus Koch, der er manden, der sørger for at invitere de europæiske heste til løbet.
-Jeg har jo arbejdet i det stille og talt med ejere og trænere af potentielle startheste, men det har været en usikker situation, for der manglede den tilkendegivelse, som jeg nu har fået – nemlig at løbet bliver afviklet i 2025, siger Klaus Koch.
-Nu har jeg rammerne til løbet at arbejde med, og ude at sige for meget, så tror jeg at det bliver et stærkt europæisk hold i år, slutter Klaus Koch.
Lørdag den 10, september bliver en stor løbsdag på Yonkers for her køres også finaler i New York Sire Stakes, hver doteret med 225.000 dollars