Ny sejr i et montéløb til den danskfødte, men norskejede- og trænede First One Diamond med Kristine Kvasnes.

i Åby Monté Trophy 2025
250.000 SEK var der i førstepræmie i torsdagens Åby Monté Trophy, og dem hentede Ens Snapshot-sønnen First One Diamond med Kristine Kvasnes let og elegant i 1.12.4a/2140 m.
First One Diamond sejrede sikkert foran Kaxig In med Emilia Leo i 1.12.9, mens Morten Melins Tour Eiffel med Michelle Mønster besatte tredjepladsen i 1.13.0 – det gav 62.500 SEK i præmie.
Det var den 8-årige First One Diamonds sjette starter i år, og det var femte gang, den krydsede målstregen som vinder – den sjette start resulterede i en tæt andenplads.
Årets indtjening er foreløbig på 591.894 SEK og i alt er der blevet til 1.785.915 SEK, der er opdrættet af Lars Christensen og Mogens Christiansen.
På Åby blev det til endnu en sejr med dansk tilknytning i et montéløb.
Saga Laursen sejrede i 1. løb med Jonas Monberg-trænede Calibra V W (Nuncio) i 1.14.1a/1640 m – præmie 40.000 SEK.
Det var Saga Laursens 9. sejr i år.
Karina Madsen med Gin Flame var her nummer tre i 1.14.6 – præmie 11.000 SEK
Karina Madsen havde ogsÃ¥ Imperial de Reux med til Ã…by, og den blev nummer to i et sulkyløb kørt af Ken Ecce i 1.15.2a/2640 m – præmie 20.000 SEK.