TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bjarne Fyenbo opdræt dobbeltmillionær

af | 21. jun 2025 | Nyheder

Da Carl Halbak fredag aften vandt sin anden sejr i træk på Vincennes rundede den 7-årige vallak to millioner SEK i indkørte præmier.

Carl Halbak med Matthieu Abrivard vinder sikkert på Vincennes. Foto geny.com

Carl Halbak (Orlando Vici) er virkelig vendt tilbage i løbene med manér – på grund af skader var den ude i hele 2023 og vendte først tilbage i løbene sidst på året i 2024.

Nu fungerer Carl Halbak optimalt, og i træning hos Jørgen S. Eriksson har den nu startet fem gang i Frankrig og vundet tre sejre og tjent 67.850 Euro.

Fredagens sejr blev sikkert vundet med Matthieu Abrivard i sulkyen på Vincennes i 1.11.7a/2100 m – præmie 23.400 Euro.

Carl Halbak var storfavorit til 19:10.

Moderen til Carl Halbak, Return Ticket ejes nu af Jørgen Ø. Christensen, der har to helsøskende til Carl Halbak – samt Karla – med Tobin Kronos som far.

Karla og Red Madonna fra 2022, er  begge i træning hos Marc Bæk Nielsen, mens Red Devil er en åring fra 2024.