TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fortsat ingen afklaring om Yonkers Raceways fremtid

af | 20. jun 2025 | Nyheder

Forhandlingerne mellem hesteejerforeningen, SOA of New York og ejerne af Yonkers Raceway, MGM er stadig i gang, og nu er parterne blevet enige om at banen også vil kunne afvikle sine løb i juli måned.

Den oprindelige aftale omkring løbene på Yonkers Raceway udløb den 30. maj, men i 11. time enedes man om at udsætte en fristen en måned til og med den 30. juni.

Da forhandlingerne fortsat pågår er man nu enedes om at udskyde fristen for lukning af banen til den 31. juli.

Ja, for det er Yonkers Raceways fremtid, der forhandles om.

Casino-selskabet MGM har ikke den store interesse i at understøtte løbene på banen, men er kontraktligt forpligtet, og det har hidtil betydet, at Yonkers Raceway har et af de største præmiebudgetter blandt travbanerne i USA

Imidlertid arbejder MGM på at blive frigjort af Staten New York for den forpligtigelse, der måske – eller måske ikke kommer.

Og dette er nok et omdrejningspunkt i de forhandlinger, der foregår.