TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA: Dansk sejr og andenplads på Pocono Downs

af | 16. jun 2025 | Nyheder

Fin aften for de danske farver på 1000 meter-banen Pocono Downs i Pennsylvania.

To danskejede 3-åringer klarede sig fint i løbene på Pocono Downs i nat med en første og en andenplads.

Ja, med lidt stød kunne det være blevet til to sejre.

Sejren sørgede Walner-sønnen, Renewable med Åke Svanstedt for i aftenens 13. og sidste løb.

Her fangede den – via open stretch – storfavoritten Non Disclosure (Father Patrick) og vandt med en mulespids i ny rekord 1.11.0a/1609 m – der var 7.000 dollars i førstepræmie og dermed har Renewable i år tjent 10.000 dollars i to starter.

Renewable starter med ejerpseudonymet John Sotto Stable og det dækker for en kreds af danske og norske hesteejere – heriblandt Knud Erik Ravns Rivers Stable.

Se Renewables sejr – klik her
Rivers Stable er medejer af hoppen Hangover (Southwind Frank) med Åke Svanstedt, der var storfavorit i 10. løb – en afdeling af Pennsylvania Sire Stakes for 3-årige hopper med 51.283 dollars i samlet præmiesum.

Efter en dårlig start lå Hangover sidst i feltet indtil der manglede 600 meter –  så kørte Svanstedt frem indvendigt, men blev siddende fast i tredje par – foran stak næstfavoritten Ms Prada (Greenshoe) med Yannick Gingras – trænet af Ron Burke – og kunne ikke nås.

Svanstedt dykkede ned i open stretch, men selv om Hangover sluttede fint af, var det umuligt at fange Ms Prada, der sejrede i 1.10.7, mens Hangover besatte andenpladsen i 1.10.8, ny rekord.

Andenpladsen gav 12.820 dollars og dermed har Hangover i tre starter i år tjent 38.461 dollars  – hun har i alt tjent 84.873 dollars.

Se Hangovers andenplads – klik her