TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kymi Grand Prix: Borups Victory vandt for andet år i træk

af | 14. jun 2025 | Nyheder

Borups Victory med Daniel Wäjersten var favorit til at gentage sejren fra i fjor i Kymi Grand Prix på Kouvola-b anen i Finland og var spillet ned til 16:10.

Borups Victory vandt Kymi Grand Prix 2025 sikkert

Men selv om Borups Victory var storfavorit, så havde konkurrenterne ikke den store respekt for ham.

Holcombe Zet med Rikard N. Skoglund, der tog spids fra start, svarede således Borup Victory med Daniel Wäjersten, da parret gik efter føringen ind første langside.

Der blev kørt stærkt og Borups Victory fik føringen efter 1.08/500 m – men det var faktisk kun et par hundrede meter, der virkelig blev kørt væddeløb.

Kilometeren blev passeret efter 1.10.5, men ned ad sidste langside kom der atter fart på foran.

Nu var det finske Massimo Hoist med Hannu Torvinen, der udfordrede Borups Victory, men det var Massimo Hoist, der først smed håndklædet i ringen  midt i opløbet, mens Borups Victory kunne fortsætte mod mål og Googoo Gaagaa-sønnen sejrede sikkert i 1.10.5a/2100 m, mens Massimo Hoist holdt andenpladsen foran Banderas Bi med Alessandro Gocciadoro, begge i 1.10.8.

Der var 85.000 Euro i førstepræmie.

Copenhagen Cup-vinderen Diva Ek skulle også have startet, men blev slettet for et par dage siden.