I eftermiddag skal pladserne i Jydsk 4-årings Grand Prix og Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix fordeles – de nye regler, som har afskaffet wildcards, betyder, at det udelukkende er placeringerne i dag, der giver adgang til finalerne.

Årgangseliten er på plads i eftermiddag – både hos hingste og hos hopperne.
For at få plads i finalefelterne kræves til Grand Prix mindst en tredjeplads, mens der til Hoppe Grand Prix kræves mindst en fjerdeplads.
Hestene er fordelt i felterne efter de regler, der findes for dette – det betyder bl.a. at de fire højst placerede hingste i Pointberegningen er placeret i hver sin Prøve – hos hopperne er det de tre højst placerede.
Ja, og her ser jeg bort fra Know Your Shadow, der godt nok er den højst placerede hoppe, men som har startforbud og derfor ikke har kunnet startmeldes.
Ser vi på Grand Prix-prøverne, så er det de fire højst placerede i Pointberegningen følgende:
2. løb: 6 Kalles Krisbe Notz – Jörgen Sjunnesson – Christina Beck
3. løb: 2 Kong Hans – Bent Svendsen
5. løb: 2 Karat CN – Michael Lønborg
7. løb: 4 Kungfufighting – Jan Dahlgaard – Peter Rudbeck
Og hos hopperne:
1.løb: 8 Kaley D C – Michael Lønborg
4. løb: 3 Keen Lady Josselyn – Steen Juul
6. løb: 9 Komsålangborg – Knud Mønster.
På sådanne dage er det ofte favoritterne, der indfrier forventningerne, og derfor er det nok en god ide, at spille gange-kuponer i V4 og V5-spillet.
Man kan også med fordel lave et ”parlay spil” – det vi i gamle dage kaldt ”Pølsespil” – Spil f.eks. 100 kroner Vinder eller Plads – og før hele gevinsten videre fra løb til løb. Så kan sådan en hundrede krone faktisk godt løbe om i en tusse!
Hvis man altså forstår at spille på de rigtige heste!
Desværre forbyder Spillemyndigheden spilselskaberne at udbyde denne spilleform i toto-spillet!
Løbsdagen i Aarhus indledes klokken 15.45 og udover 4 års Prøverne er der også kvalifikationsløb til hoppeløbet, Vagn Lønborgs Tribute.
Her køres tre kvalifikationsløb hvor fra de fem bedst kvalificerede går videre til finalen.
8. løb har fået spændende anmeldelser, idet Michael Lønborg sender sine to Hoppe Derbyvindere ud – selv kører han sæsondebutanten 7 Harper, mens Kasper Foget har fået overladt 5 Juno.
I feltet er også 3 Golden Rain med Flemming Jensen og 6 Arm Bri med Birger Jørgensen, der jo to gange har vundet finalen, da det hed Preben Munchs Mindeløb.
Der er også gensyn med Morten Juul-trænede 4 Gonnabe Shadow med Jeppe Juel, der starter for første gang siden hjemkomsten fra Frankrig.
På Bet25 er der som altid fine spilleinformationer at hente – dem står Carsten Rabjerg og Thomas Boye for og du finder dem på dette link – klik her