TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aarhus: Da Ida Toft vandt, blev det svært for V5-spillerne

af | 18. apr 2025 | Nyheder

Det sker sjældent, men i dag skete det på Jydsk Væddeløbsbane, at ingen løste V5-spillet – og det kan i høj grad henføres til sejren til Ida Toft over favoritten Keep the Money i V5-2.

Palle Vennekilde har let ved at udråbe vindere, før målstregen er passeret, og efter hans opfattelse var favoritten Keep the Money med Steen Juul på vej mod en sikker sejr i 2. afdeling af V5-spillet.

Men sådan gik det ikke.

Ned gennem opløbet fandt Rene Kjær plads indvendigt med Ens Snapshot-datteren Ida Toft – kun spillet på 1.44% i V5 – og Ida Toft nåede akkurat at fange Keep the Money til sejr.

Ida Toft fanger Keep the Money og vinder V5-2-

Fra at være 75 kroner værd efter Kit Laser og Anders Pedersens sejr i 1. afdeling, steg værdien til 2.194 kroner.

I de to næste afdelinger vandt Itsgottobeperfect med Birger Jørgensen – spillet på 26,71% og Kombardo Skov (Dominion Beach) – spillet på 9.6% var værdien inden 5. afdeling 8.030 kroner.

Her var sidste års sejrshest Twin Peak med Rene Kjær  populær hos de tilbageværende systemer og ville udløse en gevinst på 10.715 kroner, mens RK Star med Bent Svendsen ville udløse en gevinst på 53.765 kr. og Futteflagflis med Morten Friis 79.780 kr.

Ingen af dem vandt.

For det gjorde Jeppe Rasks egen Funny Money med Kasper K. Andersen – og dermed blev der udbetaling for 4 rigtige –

2.140 kroner.

Funny Money vandt Prins Henriks Cup efter at være bragt til føring i et angreb forbi dommertårnet, hvor den tyske gæst, Rolfi med Dennis von Holdt var førende.

Funny Money sejrede sikkert i 1.16.3a/1800 m foran Defender Grif med Steen Juul, der var indblandet i en sammenkørsel i sidste sving i 1.16.5.

Havde Defender Grif nået frem til sejr var V5-gevinsten for 4-rigtige blevet på 1.063 kr.