Thomas Lind-Holms opdræt, Killer Rain har indledt karrieren i Holland, men startede i aftes på Solvalla.

Efter syv starter i Holland, der endte i 4 sejre, 1 anden- og 2 tredjepladser, har træner Paul Hagoort taget Killer Rain (Face Time Bourbon) op til sin svenske afdeling, og i aftes startede den 4-årige vallak for første gang på Solvalla.
Det endte i en sikker sejr med Robin Bakker i sulkyen.
Killer Rain beherskede løbet fra start til mål og sejrede i 1.14.7a/2140 m og fik 60.000 SEK – dermed er det blevet til 140.600 SEK.
Killer Rain, der i Burning Rain har samme mor som den danske Hoppe Derbyvinder Flower Dust (Love You) og tophoppen Glorius Rain (Donato Hanover), solgtes som åring for 350.000 SEK på Solvalla Yearling Sale.