TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fejrede 50 års dag på Gran Canaria med sejr

af | 26. mar 2025 | Nyheder

I dag kan Skive-træneren Christian Lindhardt fejre sin 5o års fødselsdag – det gør han på Gran Canaria, men hjemme i Skive fik han fødselsdagssejr til stalden.

Kopper Dust med Birger Jørgensen. Foto Flemming Andersen

En ekstra gave til Christian Lindhardt sørgede Birger Jørgensen for som kusk bag den sæsondebuterende 4-åring, Kopper Dust (Ens Snapshot, der vandt 5. løb i 1.15.4a/2060 m.

Med til historien hører, at Kopper Dust er tyskejet og opdrættet af Andrea Müller, hvis mand Andre Müller så tragisk døde efter kort tids sygdom for nogle uger siden.

Birger Jørgensen kom også på æresrunde med Kaj Jensen-trænede Kimibi Kini (Great Challenger), der vandt for anden gang i træk – nu i 1.15.7a/2060 m.

Komsålangborg med Knud Mønster. Foto Flemming Andersen

En tredje 4-åring, Komsålangborg (Hillustrious) med Knud Mønster indledte løbsdagen med en besnærende præstation i sin sæsondebut.

Efter at have taget en hård dyst med Kåsgård med Michael Lønborg og føringen – de var nede i 1.10.-tempo fra start – så kunne Komsålangborg holde hele vejen hjem til suveræn sejr i 1.14.7a/2060 m.

En præstation, der lover godt for fremtiden.

I V4-spillet blev gevinsten på 723 kroner.

Udover Komsålangborg og Kimibi Kini så var V4-vinderne i 2. afdeling 7 Jackie O H S (Oasis Bi) med Morten Friis i 1.14.9a/2060 m og i 4. afdeling Infinitive ( Michael’s Turn) med Jeppe Juel i 1.15.1.a/1640 m.