På dagens byrådsmøde i Aarhus blev det godkendt at tegne en ny 30 års lejekontrakt med Jydsk Væddeløbsbane.

Fornyelsen af lejekontrakten har været noget tid undervejs, men nu er det en realitet, at Jydsk Væddeløbsbane kan fortsætte på den placering omkring Marselisborg Slot, som den altid har haft.
Det betyder, at banen nu kan i igangsætte de projekter, som man længe har haft i skrivebordsskuffen og som bl.a. omfatter en fornyelse af lysanlægget, renovering af tribuneanlæg, stalde og tunnelen til banen.