TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu har Kolberg fokus på unghestene

af | 11. mar 2025 | Nyheder

I søndags solgte den sjællandske amatør såvel Staro McMillan som Staro Obrigado på auktion, og får nu tid til bedre at koncentrere sig om sine ungheste.

Katoki med Steen Juul. Foto Burt Seeger

-Jeg har skåret meget ned på mit hestehold i de senere år – følhopperne er væk, og nu når jeg har solgt de to gamle (Staro McMillan og Staro Obrigado) så er jeg nede på fem heste – og det er også rigeligt, siger Søren Kolberg.

De fem heste, som Søren Kolberg nu får mere tid til at koncentrere sig om er de to 4-åringer, He Dares the Devil (Fourth Dimension) 1.13.8 – 4 sejre – 92.619 kr. og Katoki (Staro McMillan) – 1.13.8 – 3 sejre – 90.500 kr., en 3-åring, Pure Hurricane (Father Patrick – Southwind Cartier) – ustartet og to 2-åringer, Match Point (Staro McMillan – Diamond Cut) og Medaljon (Readly Express – Defy).

Det var Aarhus-amatøren Kim Madsen, der købte såvel Staro McMillan som Staro Obrigado på søndagens internetauktion.