TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cagnes sur Mer: De ældste var de bedste!

af | 9. mar 2025 | Nyheder

Efter at have været nummer to de to seneste år kunne den 11-årige hoppe, Emeraude de Bais med Franck Nivard vinde en sikker sejr foran jævnaldrende Etonnant med Anthony Barrier. Storfavoritten Go On Boy galoperede i angreb midt i opløbet.

Årets største franske sprinterløb, Grand Criterium de Vitesse de la Cote d’Azur blev ikke den fartfest, vi havde troet.

Det sørgede vejrguderne for, da det begyndte et regne et par timer før starten til løbet.

Måske var det også regnen, der gjorde at flere heste allerede galoperede fra start – blandt andet sidste års vinder Vernissage Grif med Alessandro Gocciadoro.

Storfavoritten Go On Boy med Romain Derieux, der blev fanget af sit indvendige startspor, men siden fik bakset sig fri og kom i angreb med små 500 meter tilbage.

Det angreb sluttede dog i galop midt i opløbet, og på et tidspunkt, hvor Go On Boy ikke så ud til at skulle få med afgørelsen at gøre.

Emeraude de Bais på vej mod sejren foran indvendige Etonnant og Ampia Mede SM. Foto Geny.com

Genopstandne Etonnant med Anthony Barrier overtog spidsen med 1300 meter tilbage fra Alrajah One med Gabriele Gelormini, der var hurtigst fra start sammen med Ampia Mede SM med Vincenzo Alessandro, mens Emeraude de Bais med Franck Nivard var lige efter.

Da italienske Edy Grifaldo med Santo Mollo kom i angreb i tredje spor ned ad sidste langside, var Nivard opmærksom og gik med.

Lige efter Edy Grifaldo fulgte Go On Boy i ryggen.

Edy Grifaldo kunne ikke hænge på rundt i opløbssvinget, og nu kunne Nivard sende Emeraude de Bais i angreb på Etonnant.

Go O Boy kom i angreb ude i tredje spor, men var uden bid og rullede over i galop med omkring 300 meter tilbage af løbet.

Emeraude de Bais, der trænes af Benjamin Goetz, kunne trække fra til klar sejr i 1.10.7a/1609m foran Etonnant i 1.10.9, mens Erik Bondo-trænede Ampia Mede SM besatte tredjepladsen i 1.11.0.

Genopstandne Alrajah One, der ikke havde startet siden 2023, besatte fjerdepladsen i 1.11.2.

11-årige Emeraude de Bais, der har været nummer to i de to foregående udgaver af løbet, vandt her sin første Gruppe 1-løb.

Hun blev samtidig også første afkom efter Repeat Love (en helbroder til Love You) der vandt et Gruppe 1.løb.

Repeat Love  står til 300 + 3.000 Euro i bedækning.

Se Grand Criterium de la VItesse – klik her