Lørdag den 2. august er en mærkedag i travsporten, for her køres verdens mest kendte travløb, The Hambletonian Stake for 100. gang på The Meadowlands i New Jersey.

Nu er USA måske ikke lige så meget in at beskæftige sig med or øjeblikket, men alligevel har flere forespurgt om jeg vil stå i spidsen for at lave en fællesrejse til Hambletonian Stake på The Meadowlands.
Og selv om ”cirkushesten” er ældre, så vejrer den alligevel savsmuld og hvis interessen ellers er til stede, så står jeg gerne i spidsen for en tur, der kan komme til at have følgende program.
Afrejse tirsdag den 29. juli til New York. Derfra i lejede biler til hotel i New Jersey – cirka 1 times kørsel fra lufthavnen.
Onsdag den 30. juli: Besøg på Southwind Farm hvor tophingste som Muscle Hill, Walner, Ecurie D og Tactical Landing er opstaldet.
Videre til træningscentret Magical Acres, hvor bl.a. ”dansker-træneren” Per Engblom træner.
Torsdag den 31. juli: Besøg hos Nancy Takter på Millennium Farm og hos Marcus Melander og Lucas Wallin.
Fredag den 1. august: Transfer til hotel i nærheden af The Meadowlands. Sightseeing New York – løb fredag aften på The Meadowlands.
Lørdag den. 2. august: Hambletonian dag – løbene starter allerede klokken 12.00. Mulighed for god plads i restaurationen.
Søndag den 3. august: Mulighed for sightseeing New York inden hjemrejse sidst på eftermiddagen.
Mandag den 4. august: Hjemkomst – København.
Det her er et udkast og er interessen til stede, så vil en dagsplan og pris blive udfærdiget og man kan herefter melde sig.
Konceptet er, som når jeg tidligere har lavet fællesrejser, at vi kører rundt – 4-6 personer i store biler. Hver bil har sit regnskab m h t benzin og vejafgifter, men er lejet med fuld dækning.
Ring på 40 38 23 07 eller mail om din interesse på kabo@casa35.com– du tegner dig ikke for noget – det er udelukkende for at lodde interessen.