TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V64-Färjestad: Hot Dansk Dynamite slog benene væk under spillerne

af | 25. feb 2025 | Nyheder

For en gang skyld svarede den 6-årige danske Hot Dansk Dynamite virkelig til sit navn, da den vandt 5. afdeling i V64-spillet på Färjestad mandag aften.

Hot Dansk Dynamite med Sibylle Tinter vandt på Färjestad

Efter en overraskelse i koldblodsløbet, 4. afdeling hvor Mjølner Tordis sejrede, afkrydset på 1.41%, var V64-værdien på 78.943 kroner og der levede 24 systemer.

Men ingen af de 24 havde afkrydset Hot Dansk Dynamite (Partout Simoni) med sin træner Sibylle Tinter, der vandt 5. afdeling – kun afkrydset på 2.28% og til odds 21.04.!

For en sjælden gang, når vi taler jackpot i et svensk V-spil, så var det ikke en af tillægspuljerne, der ikke kom til ud betaling, men førstepræmie-puljen, der overføres til Axevalla i aften.

Det var årets første sejr til Hot Dansk Dynamite – opdrættet af afdøde Jürgen Hanke – i fjor havde en flot sæson med 5 sejre i 23 starter og en indtjening på 331.011 SEK.

I V64-spillet blev gevinsten for 5 rigtige på 77.956 kr. og for 4 rigtige 1.801 kr.

En svensk spiller vandt på et system til kun 64 kroner, der indeholdt 4 x 5 rigtige og 24 x 4 rigtige – gevinst 355.048 kroner.

Men dagens største toto-gevinst gik dog til Norge – det var i V4-spillet, hvor såvel Mjølners Tordis som Hot Dansk Dynamite-sejrene indgik.

Her blev gevinsten på 771.855 kroner og den gik til en norsk spiller, der havde lavet et system på 384 kroner!