TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets første føl hos Stald Sotto

af | 24. feb 2025 | Nyheder

Hos LN Trotting i Sæby har Stald Sottos Masotto netop født sit første føl.

Hoppeføl efter Express Bourbon – Masotto.

Masotto (Muscle Mass) havde en kort løbskarriere, der omfattede fem starter – hun satte rekord 1.17.0 og tjente 9.206 kroner.

Nu har Masotto fået sit første føl – en hoppe efter Express Bourbon – Ready Cash-sønnen, der i år står til avlstjeneste på Stutteri Shadow.

Masotto har Viking Kronos-datteren Cisalpina AM som  mor – og er dermed halvsøster til nu 2-åringe Milton Friedman (Brillantissime v. Ready Cash), der på Vilhelmsborg-auktionen i september blev solgt for 115.000 kroner til Stald Elisabeth og nu er i træning hos Martin Hansen på Fyn.