TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Årets første sejr til Epos Østervang

af | 22. feb 2025 | Nyheder

I nat blev det en ny dansk sejr i USA, da Kasper Fogets Epos Østervang sejrede på Yonkers Raceway i New York.

Epos Østervang vinder foran Cal Miles N Shell. screendump

Det var fjerde start i år for Per Engblom-trænede Epos Østervang (Wishing Stone), der havde Jason Bartlett i sulkyen.

Parret kunne tage spids fra spor 3 og førte til målstregen var passeret,

Epos Østervang blev lidt magelig af sig op mod mål, men klarede sejren i hus med en halv længde foran Cal Miles N Shell (Trixton) – begge i 1.13.7.

Der var 7.000 dollars i førstepræmie og dermed har Epos Østervang i år tjent 10.265 dollars i de fire starter.

Det samlede regnskab for 77 amerikanske starter siger 14 sejre, 25 anden- og 13 tredjepladser og i alt 294.510 dollars!

Tidligere på aftenen startede Howlingatthemoon med Pat Lachance, men den løb igen uden gnist og blev sidst, slået med 12.5 længder fra vinderen i 1.14.6.

Vinderen Ferretti (Creatine) med Matt Kakaley sejrede i 1.13.1.