TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Den er helt gal i Norge

af | 30. jan 2025 | Nyheder

Norsk travsport er i krise – alvorlig krise – ikke blot er totalisatoromsætningen faldet markant siden 2020, men antallet af fødte føl er nærmest i frit fald!

I 2024 blev der kun indregistreret 284 varmblodsføl i Norge – det er et fald på 41,68% fra 2020, hvor der blev indregistreret 487 føl.

Det viser statistikker, der blev offentliggjort i forbindelse med UETs generalforsamling i lørdags i Paris.

I 2014 – altså for 10 år siden – fødtes der 575 varmblodsføl i Norge.

En tilbagegang på lige over 50%!!

Totalisatoromsætningen er i perioden 2019-2023 faldet med 18.99% – altså tæt på en femtedel!

I sidste uge fik den alvorlige situation i Norge repræsentanter for såvel opdrættere, hesteejere, amatører og trænere til at  forfatte et åbent brev, hvor man sætter store spørgsmålstegn ved driften af RiksToto og det overskud, som går videre til trav- og galopsporten.

At sådant et brev sendes, fortæller noget om den alvorlige situation, som norsk travsport er i.

Og så er det endda i år, hvor norsk travsport kan fejre sit 150 års jubilæum.

Herhjemme går det som bekendt  heller ikke strygende med opdrættet.

TIL UET har Dansk Hestevæddeløb opgivet at der er født 350 føl i 2024 – det er en nedgang på 24,73% siden 2020.

For 10 år siden blev der indregistreret 425 føl i Danmark, så her er der ”kun” tale om et fald på 17.6%