TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V86: Flemming Jensen tæt på sejr

af | 23. jan 2025 | Nyheder

I onsdagens V86-løb på Åby Travet var Flemming Jensen med Ingmar Banker involveret i en spændende opløbskamp.

Howitends WF afviser Ingmar Banker

Efter at have siddet i fjerde par udvendigt i V86-5, der var et løb over 2640 m auto på By, kom Ingmar Banker med Flemming Jensen frem udvendigt for den førende Howitends WF med Jihan Untersteiner, der havde siddet i spids.

Ingmar Banker angreb godt på opløbshjørnet og ind i opløbet kunne man tro at den dansktrænede hest ville gå forbi til sejr.

Men Howitends WF (From Above) gav sig ikke og afviste Ingmar Banker – de fik begge noteret 1.169a/2640 m.

Der var 30.000 SEK i præmie til Ingmar Banker.

Flemming Jensen havde også Julia Doctor med til Åby og det blev til en fjerdeplads i 1.14.5a/1640 m – præmie 13.000 SEK.

Ken Ecce var på plads og havde to gæstekøreture, der begge resulterede i tredjepladser – det var med sønnens Kathy Dragon og med B-trænede Xanthis Jr.

Det var en favoritpræget aften – gevinsten for 8 rigtige blev på 14.970 kroner, 131 kroner for 7 rigtige og puljen til 6 rigtige sendes videre til næste onsdag.