Travservice har fået en praktikant – en person, der kender travsporten fra A – Z – som er født og opvokset i et travmiljø og som er aktiv hesteejer og opdrætter.

Mød Anne Dodensig, der fremover vil skrive Blogindlæg om stort og småt:

Anne Dodensig Larsen, født 1971, uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1996, har arbejdet med heste på fuld tid siden 2009, bor meget tæt på Vesterhavet ved Saltum Strand, 15 minutter på gåben fra Stald Saltums ejendom.
Datter af Inger og Jørgen Larsen, tidligere ejere af sodavandsfabrikken Saltum/Rørkjær. Lillesøster til Dorthe Christensen og Erling Larsen (opkaldt efter bedstefar, Jørgens far, ølbryggeren) og moster til Bet25 reporteren Lene Dodensig

UdenVat

Forleden dukkede et minde op på min Facebook.

The Las Cola havde vundet et løb, og min gamle yndlingskollega havde kommenteret “er du overhovedet stadig aktiv som journalist?”

Og jeg svarede: “nej, men jeg er ved at boble over med ord, så lige pludselig begynder jeg at skrive historier”. 

Og nu har jeg så meldt mig som praktikant på Travservice for at presse mig selv til at komme i gang med at skrive.

Så hæng på, når jeg prøver at få ordene til at forme sig til alle de anekdoter, jeg ellers aldrig får fortalt til andre end mig selv, og læs med, når jeg drysser nogle af de strøtanker, der dukker op i mit hoved, ned på skrift under overskriften UdenVat. 

Jeg kan også komme til at anbefale en bog eller juble over en podcast, der overhovedet ikke handler om heste. For det hele handler ikke om trav. 

Og så alligevel – heste spiller jo ind i alle samfundets krinkelkroge.

Som kultur, som erhverv, som terapi, som spil, som sport, som underholdning, som analog dating, som værn mod ensomhed, som dyreværn, som venskab, som hobby, som alderdomshjem, som børnehave…

Og du må gerne ryste på hovedet og tænke, det der, hun skriver, det er da helt gak. 

For jeg vil bare gerne prøve at gøre travsporten lidt sjovere.

 Være et skriftligt uldtæppe, en kop varm kakao og en plade chokolade, som du kan nyde eller syde over helt kaloriefrit. 

Vi har jo alle vores version af sandheden.

Forestil dig fem mennesker, der ser det samme travløb.

Den ene ejer vinderen.

Den anden står blank på den hest, der hopper i mål.

 Den tredje er gift med den kusk, som ikke helt har styr på en halvløbsk hest.

Den fjerde har lige solgt den hest, som vinder.

Og den femte har aldrig set et travløb før… 

Jeg er tredje generation i Stald Saltum, og er total inhabil som journalistisk skribent, da jeg og min familie er syltet ind i det meste, der rører sig, men vi er jo en lille sport, og alle kender de fleste og resten har vi hørt om.

I dag er vi alligevel også blevet hver vores lille nyhedsbureau, hvor vi serverer vores version af vores virkelighed peppet op med lidt glimmer på de sociale medier, så lad mig nu bare være inhabil. 

Udover at passe min fars heste i Stald Saltum, så ejer jeg nogle løbsheste med Anne Larsen ApS som staldnavn, og jeg har en følhoppe i Normandiet.

Det er Eenymeenyminymoe (jeg bliver aldrig god til at stave det navn) og hun venter sit første føl til april ved Hohneck. 

Jeg kom også til at købe en halvpart i Eros Zola.

 Helt privat og kun til fornøjelse, fordi jeg altid har været vild med den hest, selvom den var i sin karrieres efterår, som en sagde, da jeg fortalte om mit køb. 

Så vandt Eros fire løb i Frankrig og små 100.000 euro. Og så solgte jeg min halvpart, da den anden ejer gerne ville sende hesten tilbage til Frankrig…men den historie er lang, så den må vente. 

Men jeg vil gerne anbefale den franske hjemmeside www.letrot.com.

Der kan man finde alt, absolut alt, om fransk travsport.

Repriser, statistik, avl, stamtavler.

Søg for eksempel på Stald Rita. Eller Erik Bondo. Eller Eros Zola. Eller afkom efter Hohneck.

Det tager lidt tid at lære siden at kende, men jeg lover, at den er tiden værd. Og travfransk er ikke så svært. 

En anden hjemmeside, som er værd at følge, er www. stall.zet.se.

Daniel Reden har en blog, som er virkelig spændende, når han altså får skrevet noget. 

I øvrigt har de hilsepligt på Det kongelige Teater.

Du skal hilse på alle, du møder, det gælder også dronningen. Kunne det ikke være fint at have på travbanerne også? 

Og så kom jeg til at bladre i en bog med cremekongen Ole Henriksen.

Han er jo en glad mand, og han råder sine læsere til at føre dagbog over det, der er værd at være taknemlig over.

Såsom en kop varm Nescafé med mælk, solstriber og lyden af heste, der gumler hø.