I eftermiddag starter danske Eros Zola i 6. løb på Vincennes, og chancen for en topplacering er god.
Eros Zola med Alexandre Abrivard er til start i et montéløb over 2175 meter, og det er første gang i Frankrig at Eros Zola starter i den disciplin.
I Danmark har Zola Boko-sønnen startet en enkelt gang i monté, og da blev det til sejr i Skive – redet af Flemming Jensen.
Den viden har franskmændene ikke – overalt står der at Eros Zola får sin montédebut, men det er altså en sandhed med modifikationer.
Eros Zola er pt næstfavorit i løbet – spillet til 67:10, mens staldkammeraten Illenc de Bosc med Matthieu Abrivard er favorit og tydeligvis er hesten, der skal slås.
Parret Illenc de Bosc har i ni startet med Matthieu Abrivard aldrig været dårligere end nummer to!!
Pudsigt nok er det dog Alexandre Abrivard, der red Illenc de Bocs, da den sidst startede og vandt!
Nu sidder Abrivard på Eros Zola, der som Illenc de Bocs trænes af Thierry Duvaldestin.
6. løb på Vincennes indgår i ATGs V4-spil som 3. afdeling.
1. afdeling er 4. løb – dagens storløb Prix de Cornulier – her sidder Matthieu Mottier også på favoritten, 5 Gazelle du Val, der står til 43:10.
Jeg har fidus til 13 Ina du Rib med J. L. Cl. Dersoir, der står til lige under 10 gange pengene!