TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V86: Sotto-hest er dagens største favorit

af | 18. dec 2024 | Nyheder

V86-spillet afgøres på Solvalla og Jägersro og spillets største favorit er danskejede Jeremiah Sisu, der er afkrydset på 66%.

Stald Sotto ejer 9 Jeremiah Sisu (Chapter Seven) med Magnus A. Djuse, der er storfavorit i 2. afdeling.

Den 5-årige hingst, der trænes af Timo Nurmos, har i år startet 10 gange og vundet 7 sejre og 2 andenpladser.

På Jägersro er der flere dansktrænede heste til start – sædvanen tro.

I V86-3 starter Marc Bæk Nielsen-trænede 6 Kiki Sotto med Jeppe Juel – spillet på 6%.

Hans Henning Kristoffersen sender 1 Henrik Will med Ecce til start i 5. afdeling, spillet på 3%og endelig starter Aalborg-amatøren Mikael T. Hansen 5 Gibson SH med Jeppe Juel i 7. afdeling, spillet 1%.

Jeppe Juel skulle også have startet egentrænede Ibrahim, men den udgår i 1. afdeling.

Uden for V86-rammen starter 4 Kween Cook med Søren Johansson i 3. løb, og i 4. løb sender Nircklas Korfitsens 2 Knud med Mads Petersen til start.

Det sportslige højdepunkt på Jägersro er Breeders Crown-finalen for 2-åringer med 175.000 SEK i førstepræmie – og dertil kommer 50%, hvis hesten er tilmeldt Premiechancen.

3 Eyeofthetiger (Django Riff) med Per Nordström svigtede som storfavorit i det svenske Opdrætningsløb, men kan få revanche her.

Blandt deltagerne er Rene Mathiesens ejede og opdrættede Iamthesun (Maharajah) med Ken Ecce, der i forrige start var nummer to i 1.13.5a/1640 m.

Link til Jägersros baneprogram med V86-sider – klik her

På Bet25 er der interview med Jeppe Juel om hans chancer samt et sven sk V86-magasin – klik her