TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

3 års hoppe satte verdensrekord på Vincennes

af | 16. dec 2024 | Nyheder

Da den 3-årige hoppe, La Star Roc med Yoann Lebourgeois vandt søndagens Prix Albert Rayon i 1.11.1a/2100 mn var det en forbedring af verdensrekorden med 0,6 sekunder!

La Star Roc på vej mod sejr i verdens rekordtid 1.11.1a/2100 m. Foto Geny com.

Den nybagte verdensrekordholder trænes af Bertrand le Beller og var spillet til 10-1 i søndagens Prix Albert Rayon – et løb for 3-årige hopper.

La Star Roc havde rekord 1.13.5/2175 m volte – sat den 24. marts på Vincennes, og frem til søndagens løb havde hun vist fin form på en andenplads i 1.14.8/2700 m.

Efter et have ligget et stykke nede i feltet, afsluttede La Star Roc efter 1.09.9/500 m til sikker sejr i 1.11.1a/2100 m foran favoritten, Louve de Reve d’Or (Bold Eagle) med Eric Raffin i 1.11.3. – tredjepladsens, italienske Funny Girl (Vitruvio) med Alexandre Abrivard i 1.11.4  og fjerdepladsens franske Little Star Fleury med Francois Lagadeuc i 1.11.6 var også under den gamle verdensrekord på 1.11.7.

Den gamle verdensrekord blev også sat i Prix Albert Rayon i 2020 af Hermine Girl (Atlas des Joude).

Den nybagte verdensrekordholder La Star Roc er efter Aldo des Champs (Prince Espace), der står til blot 1.500 Euro i bedækning.

Moderen til La Star Roc er Corsica Roc (Hand du Vivier), og dette er hendes klart bedste afkom.