TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny stilling til Claus Juncker i Dansk Hestevæddeløb

af | 12. dec 2024 | Nyheder

En omstrukturering i Dansk Hestevæddeløb betyder, at Claus Junckers stilling som kommerciel direktør nedlægges, og at han i stedet skal være driftsdirektør.

Claus Juncker

Som driftsdirektør vil Claus Juncker få ansvaret for den daglige drift i Dansk Hestevæddeløb og implementeringen af strategiske beslutninger..

Ændringen sker for at flytte ansvarsområder fra den administrerende direktør Pål M. Tung,

-Vi skal skabe de rette forudsætninger for reel eksekvering af initiativer, der kan skabe vækst og bæredygtighed på både den sportslige og kommercielle front. En klarere specialisering af ledelsesrollerne med tydeligt definerede fokuspunkter er et afgørende første skridt mod at sikre en stærkere fremtid for sporten, siger Pål M. Tung i en udsendt pressemeddelelse.

En af de første store opgaver for Dansk Hestevæddeløbs ledelse bliver at udvikle en økonomisk helhedsløsning frem mod 2027, hvor det oprindelige tilskud fra Kulturministeriet slutter.

For at sikre en økonomisk bæredygtighed, arbejdes der med udgangspunkt i forskellige strategiske scenarier.

-Vores opdaterede økonomiske prognoser viser, at vi skal handle nu. Vi forventer at kunne præsentere en samlet strategi i løbet af første halvår 2025, der forener sportslige ambitioner med kommercielle mål, siger Pål M. Tung.

Læs hele pressemeddelelsen på dette link – klik her