TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tysk årgangshest købt til Danmark

af | 7. dec 2024 | Nyheder

Fredag modtog Jeppe Juel den 4-årige tyskfødte vallak, Daniel Hazelaar i træning.

Hans Hazelaar. Foto Stal Hazelaar

Daniel Hazelaar har blot startet 13 gange og har tjent 45.479 Euro og har rekord 1.11.8.

Den har vundet indledende afdeling til Breeders Course-serien som 3-åring på Jägersro, og var siden nummer fem i finalen på Elitloppdagen på Solvalla.

Som 3-åring løb Daniel Hazelaar 1.11.8a/1609 m på en andenplads til Ester Degli Dei på Wolvega.

I år sæsondebuterede Daniel Hazelaar med sin træner Dion P. Tesselaar i sulkyen i Frosty Hanovers Mindeløb i Skive, hvor parret blev nummer to i 1.12.6a/2060 m bag Point of Perfect med Nicklas Korfitsen, der sejrede i banerekordtiden 1.12.3.

Siden har Daniel Hazelaar startet to gange, hvor den har været nummer tre i Berlin og nummer tre i Gelsenkirchen.

-Herefter blev den sparket på et ben og taget ud af træning, men er nu klar igen, fortæller Jeppe Juel, der har købt den rødskimlede vallak sammen med kendte travfolk som bl.a.  den fynske revisor Steen Falsig og den nordjyske blæksprutte, Søren Åen.

Daniel Hazelaar er opdrættet på et af Hollands ældste travstutterier, Stal Hazelaar og er efter Hans Hazelaar (Muscle Hill) og Hinde Hazelaar (Virgill Boko).