Som den femte dansker har Saga Laursen i år fået tildelt Stig. H. Johanssons stipendium sammen med tre andre unge travsportsfolk.
Siden 1996 er der hvert år blevet uddelt stipendiater til unge personer i svensk travsport fra Stig H. Johanssons fond. En fond, der blev oprettet i 1995, hvor championtræneren fyldte 50 år.
23-årige Saga Laursen er blandt årets stipendiater, der kan se frem til en studierejse til USA i forbindelse med The Hambletonian Stake 2025.
Udover Saga Laursen har Anton Knutsson, Johanne Lind og Tyler Mifsud modtaget årets stipendium.
Tidligere har Michael Lønborg modtaget stipendiet i 2009, Mads Hviid i 2016, Henriette Larsen i 2018 og Victor Rosleff i 2020.