Når Bornholms Brand Park i eftermiddag slutter sæsonen 2024 er det samtidig også sidste løbsdag for driftslederen Charlotte Berg, der efter eget ønske har valgt at opsige sin stilling.
Charlotte Berg har været ansat ved Bornholms Travselskab, der driver Travbanen i Almindingen siden 2008, og har i den tid været utrolig innovativ og været med til at udvikle travbanen til den position som en populær turistattraktion, som banen har i lokalsamfundet.
-Det har været en dejlig tid, men allerede i foråret sagde jeg til bestyrelsen, at jeg ønskede at stoppe som driftsleder, og for at give dem tid til at finde min afløser, siger Charlotte Berg.
-Det er endnu ikke sket, men jeg bliver i hvert fald frem til foråret. Jeg vil nemlig også gerne følge projektet med ombygningen af banen til dørs, siger Charlotte Berg videre.
Og netop ombygningen af banelegemet på modsatte langside er årsag til at sæsonafslutningen allerede sker i dag.
Der er 10 løb på programmet, og bemærk at løbsdagen allerede starter klokken 11.00
Rene Kjær har på Bet25 tips til dagen – klik her
Bet 25-programmet har startlister og tips til løbsdagen – klik her