TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lexington: Danskejet åring solgt for 300.000 dollars

af | 2. okt 2024 | Nyheder

På Lexington-auktionen solgte de to danske opdrættere, Jesper Hansen og Thoma Lind-Holm tirsdag eftermiddag, lokal tid hingsten Ocean Rider for 300.000 dollars.

Ocean Rider – et par timer før han skulle i ringen i Lexington,

Ocean Rider, der er efter Muscle Hill – Crysti Dream v. Infinitif var i ringen som katalog nummer 292 på anden auktionsdag i Lexington.

Moderen, Cristy Dream erhvervede de to danske opdrættere i forbindelse med en travservice.dk-rejse til Harrisburg i efteråret 2022.

Her var Cristi Dream udbudt til salg på auktionen, men blev købt tilbage for 35.000 dollars – derefter fik Hansen og Lind-Holm handlet sig til hoppen.

Crysti Dream var i fol ved Muscle Hill – og resultatet er Ocean Rider.

Ocean Rider er det femte føl Cristi Dream har fået.

Hidtil har Hennesy AM (Muscle Hill) været bedst med 1.10.5 og 1.9 mio. SEK.

Longfellow (Greenshoe), der som åring i 2022 solgtes for 3.1 mio. SEK, har rekord 1.10.9 og har tjent 655.000 SEK.

Også i 2022 fik hun endnu et hingstføl efter Greenshoe, der hedder Mandrake.

I år fik hun endnu et hingstføl efter Greenshoe og er nu i fol ved King of the North

I efteråret forsøgte Hansen og Lind-Holm at sælge Cristi Dream i fol ved Greenshoe på auktionen i Harrisburg, men købte hende tilbage for 22.000 Euro.

Ocean Rider blev købt af Mazza Racing Stables, der når dette skrives, har købt fire heste i Lexington til en samlet værdi a 1.035.000 dollars.