TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rejsebrev fra Lexington – 28. september

af | 28. sep 2024 | Nyheder

Det er uvejr i store dele af det sydlige USA – også her i Lexington, hvor man måtte opgive at gennemføre løbene fredag eftermiddag på The Red Mile.

Vi havde det på fornemmelsen.

Vejrudsigten lovende dagsregn og storm – og det kom i den grad til at passe.

Selv om jeg kunne konstatere, at man forsøgte at pakke banen tidligt om morgenen, så var vindstødene og den tiltagende regn for alvorlig til at det var forsvarligt at gennemføre løbsdagen.

Også lørdagens løbsdag er i fare – for det river og rusker stadig – og det siler ned.

Hvad gør man så, hvis der aflyses to løbsdage.

Plan B kunne være at forsøge at gennemføre en mammut-løbsdag på søndag, men vejrguderne er nok heller ikke med på den idé.

Og fra mandag starter åringsauktionen, og det efterlader kun de planlagte løbsdage – fredag, lørdag og søndag tilbage – og det var jo her, at de samme heste, der skulle starte fredag og lørdag, også havde engagement igen.

Det ender nok med at man annullerer de to løbsdage og de heste, der er startmeldt deler de præmiesummer, der skulle være kørt om.

Lørdag er danskejede Southwind Metric anmeldt i et Blue Grass Stake for 3-årige hingste med en samlet præmiesum på 86.300 dollars.

Der er otte heste anmeldt – så hvis løbsdagen annulleres får ejeren af Southwind Metric 10.787.50 dollars!

Og hvad gjorde vi danskere (og en enkelt nordmand) så i det her uvejr.

På indkøb i The Liquor Store. Freddy Christensen fremviser yndlingsmærket, og Øyvind Skoie tæller købet sammen.

Noget skulle der ske, så vi fik startet Chrysleren og kørte ud til The Liquor Store.

Læsere af denne serie vil kunne huske, at vi var her onsdag, men nu er gruppen udvidet med andre personer, der haren anden smag, så vi var fordi igen – og rev endnu en gang ned fra hylderne.

Men de havde ingen colaer.

Så havde vi fået en opgave om at købe noget i Best Buy og det passede Cowboyen (Knud Erik Ravn) godt, for han manglede en dims til en barbermaskine.

Det viste sig, at den model han har, er udgået – men prøv i Target.

Det lå næsten på den anden side af vejen – og jo, de havde dimsen – og de havde også colaer.

Videre til La Fayette Mall.

Her fandt vi imidlertid ud af, at den slags butik, som vi ledte efter fandtes ikke her, men Google var en hurtig hjælp – så vi kørte videre…

Google Maps er fantastisk!

Efter vi var drejet fra en stor vej og ned på en mindre, kom der en advarsel op.

Ja, det vi sige – det var nærmest et spørgsmål!

-Er vejen fortsat blokeret?

Det var den – et stort træ var væltet ned over kørebanen, så der var ingen anden udvej end at vende kareten.

Vi fandt frem til vores destination, der imidlertid var lukket!

-Nå, nu må vi tilbage til hotellet – vi havde jo provianteret – i hvert fald de flydende.

På vej ind mod kunne v i ikke undgå at se, hvordan lyssignalerne dinglede frem og tilbage i blæsten. Nogle steder var store grene faldet ned.

Og brandbiler og andre redningskøretøjer mødte vi hele tiden.

Og sulten meldte sig – City Barbecue – hed en restaurant på Harrodroads Road.

Så spændende ud.

Konceptet var – ikke overraskende barbecue.

Du bestiller og betaler ved kassen – opgiver dit navn – og lidt efter kan du hente din mad.

Og så fik vi 10% senior rabat – hvordan de så kunne spotte, at vi var pensionister!

Tilbage til hotellet og derefter møde hos ”handicapperne” – Gunner (Christiansen) og Freddy (Christensen).

De har fået et handicaprum – det betyder, at der uden for rummet er en knap, og når man trykker på den, så lyder der en infernalsk larm og en lampe blinker i rummet!

Gæt selv om den knap bliver brugt!

Dagens historier om Bo Westergaard blev selvfølgelig vendt og drejet.

Bo Westergaard pointerede gang på gang over for os, at han hverken skal være træner i USA eller har planer om at flytte til USA.

At han ganske rigtig har en ansøgning liggende hos det amerikanske Centralforbund om en fornyelse af en licens, som han har haft siden 2014 – og med mellemrum fået fornyet!

Det ser også ud som om, at redaktøren på Trav365.no er blevet påduttet en historie af en norsk hesteejer, der sad torsdag aften sad i et lystigt selskab.

Og uden at have kontrolleret validiteten af denne historie om køb af farm i Kentucky til Bo Westergaard, blot har bragt den.

Bliver der travløb på The Red Mile middag lørdag?

Stay tuned!