TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hambletonian-vinderen Karl kan runde 2 millioner dollars i indtjening

af | 12. sep 2024 | Nyheder

Nancy Takter-trænede Karl med Yannick Gingras har domineret de store 3-årsløb i USA i år, og på søndag kan Tactical Landing-sønnen hente en ny storsejr.

Karl med Yannick Gingras. Arkivfoto Amanda Stephens.

Hidtil har Karl startet 10 gange i år og har vundet 9 sejre og en tredjeplads og tjent 877.839 dollars.

I alt har Karl tjent 1.919.816 dollars, så en sejr, der giver 200.000 dollars i førstepræmie, vil bringe Karl over såvel millionen i indtjening i år og over 2 millioner i karrieren.

På søndag går Karl med Yannick Gingras til start som storfavorit i finalen for 3-årige hingste/vallakker i Kentucky Sire Stakes på The Red Mile, selv om han har trukket udvendigt spor som nummer syv.

Karl har varmet op til finalesejren med tre sejre i indledende afdelinger i tiderne 1.09.1, 1.08.6 og 1.08.8.

I sidste uge fulgte Secret Agent Man med Andy Miller Karl med til dørs, men sejren var sikker nok.

Men er der en hest i feltet, der pt kan matche Karl, så er det Secret Agent Man.

Startlisten til søndagens finale ser således ud:

1 Secret Agent Man (Chapter Seven) – Andy Miller – Julie Miller

2 Benny  J (Walner) – Andy McCarthy – Tony Alagna

3 Ordained (Father Patrick) – Charlie Norris

4 Hung Over (Creatine) – Dexter Dunn – Bob Stewart

5 Dame Good Time (Chapter Seven) – Scott Zeron – Travis Alexander

6 Luke the Spook (Greenshoe) – Mattias Melander – Marcus Melander

7 Karl (Tactical Landing) – Yannick Gingras – Nancy Takter