Kunne man fange Hector Day med Susanna Munk i V65-spillets 1. afdeling på Bornholm, så var resten faktisk ikke så svært
Indtil tirsdag den 10. september havde Hector Day (Teddybear Song) startet 35 gange i karrieren uden at vinde løb.
Nu kom karrierens første sejr i hus med ejeren og træneren Susanne Munk i sulkyen i dagens 1. løb på Bornholms Brand Park.
Vinderodds var 29,04 og Hector Day var afkrydset på 1,31%.
Det betød en udgangsværdi på 941 kroner i V65-spillet, og det blev dagens største overraskelse.
Selvfølgelig tyndede det også ud, da Stonefire US med Mads Petersen i sin bornholmske debut – spillet på 49% – ikke kom med i angreb på sidste langside og herefter sad lukket inde og gik over mål med kræfter i behold.
Nu vandt Apollo Damgård (Brandy dei Fiori) med Niels Kristian Hansen en sikker sejr efter føring i fine 1.15.6/1600 m.
At Stonefire US var sidst over mål i 1.16.4 fortæller lidt om konkurrencen i den bornholmske hurtigklasse.
Blandt de systemer, der ramte 6 rigtige var der tre – alle spillet hos Bet25.
Det billigste vindersystem havde kostet 800 kroner og havde ingen ugarderede afdelinger og vandt 37.541 kroner.
Det næstdyreste havde kostet 864 kroner, 1 ugarderet afdeling og en gevinst på 38.026 kroner.
Det dyreste havde kostet 1.296 kroner, 1 ugarderet afdeling og en gevinst på 37.541 kroner.
For anden løbsdag i træk blev alle løb, der var udskrevet som startvognsløb afviklet med linjestart