TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Auktionsheste fra den ”dyre ende” vandt de svenske Derbyløb.

af | 2. sep 2024 | Nyheder

Både Fame and Glory, der vandt Svenskt Travderby som Daim Brodda, der vandt Derbystoet, blev solgt til store penge på auktion som åringer.

Fame and Glory med Björn Goop vinder Svenskt Travderby,. Foto Kanal 75

Fame and Glory blev solgt på Menhammar Online Sales i juli 2021 for 1.2 mio. SEK – det var auktionens tredjedyreste hest.

Fame and Glory, der I fjor vandt Kriterium og nu Derby har med søndagens førstepræmie på 4 mio. SEK nu tjent 9.885.000 SEK til sin ejer Stall SoFo.

Dyrest var Fly By (Muscle Hill – Dea Pride), der kostede 1.475.000 SEK og som foreløbig har startet 3 gange og har tjent 6.000 SEK.

Næstdyrest med et hammerslag på 1.225.000 SEK var Festival (Muscle Hill – Wayout West)) – den har foreløbig tjent 164.000 SEK og sat rekord 1.14.1.

Fame of Glory er efter Tactical Landing, der I USA nu har stor succes og har fædret de to seneste Hambletonianvindere, Tactical Approach og Karl.

Moderen til Fame and Glory, Olympia Tilly er også mor til en anden Derbyvinder, Calgary Games, der nu er en særdeles populær avlshingst.

Daim Brodda med Eirik Høitomt vandt Derbystoet. Foto Kanal 75

Daim Brodda (Readly Express – Dancing in Thehall) blev solgt på Åby Yearling and Mixed Sale 2021 for 900.000 SEK og var auktionens næstdyreste hest.

Dyrest var en anden hoppe, Obey’em (Propulsion – Beauty America) med 1.1 mio. SEK – den er endnu ustartet.

Daim Brodda solgtes til Tonga Racing, der er en norskejet, men svensk registreret stald.

 Daim Brodda trænes af Thor Borg i Norge og havde den norske championkusk, Eirik Høitomt i sulkyen ved den lette sejr i Derbystoet.

Daim Brodda noteredes for 1.11.9a/2140 m og fik 2 millioner SEK for sejren og har nu tjent 2.96-613 SEK i karrieren.

Har du for øvrigt bemærket, at Brodda Stutteri navngiver sine heste forskelligt – alt efter køn.

Daim Brodda – så er der et A i enden – når det er en hingst – så er det et E.

 F.eks. hedder storebroderen til Daim Brodda – Dancer Brodde!