TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tæt afgørelse i DM for montéryttere

af | 1. sep 2024 | Nyheder

Blot 1 point adskilte vinderen Michelle Mønster fra nummer to, Laura Gregersen.

DM-vinderen Michelle Mønster flankeret af Laura Gregersen (sølv) og Sabina Gammelgård (Bronze) Hesselborg Foto

For anden gang vandt Skive-pigen Michelle Mønster DM for Montéryttere – i tre løb samlede hun i alt 31 points, mens Laura Gregersen i to starter samt 6 points for en udgået hest endte på andenpladsen med 30 points.

For den udgåede hest, Encru Cloc fik Laura Gregersen 6 points – det svarer til pointgivningen for en syvendeplads – så måske blev den sletning afgørende for udfaldet.

Såvel Michelle Mønster som Laura Gregersen vandt løb – den tredje afdeling tog Marie S. Andersen sig af – hun sluttede på en femteplads i det samlede resultat.

Resultat – DM Montéryttere 2024

1 Michelle Mønster 31 points

2 Laura Gregersen – 30 points

3 Sabina Gammelgård – 28 points

4 Solveig Danielsen – 24 points

5 Marie S Andersen – 23 points

6 Camilla M. Boeck – 23 points

7 Marianne Mechlenburg – 20 points

8 Annika Schou-Lund – 18 points

9 Mette Carlsen – 15 points

10 Charlotte H. Gregersen – 14 points.

Michelle Mønster fik den obligatoriske tur i søen. Hesselborg Foto