Den sidste hest er gået ud af ringen på det store auktionscenter, Elie de Brignac i Deauville – 310 heste ud af de 469, der gik i ringen årets Ventes des Yearlings fik nye ejere.

189 forskellige personer købte i alt åringer for et samlet beløb af 10.719.000 Euro.
310 åringer blev solgt til en gennemsnitspris a 33.924 Euro – det er en fremgang på 1.73% i forhold til auktionen i fjor, hvor 316 åringer blev solgt.
Den dyreste hest på auktionens første dag, hoppen Nodessa Josselyn (Ready Cash) blev solgt for 740.000 Euro – og er dermed den dyreste åring, der nogensinde er solgt i Europa.
Noget billigere var auktionstopperne torsdag og fredag.
Torsdag var det hingsten Nice Flash Semilly (Face Time Bourbon), der solgtes for 75.000 Euro, mens det fredag var endnu en hingst, Nitch de Reve d’Or (Bold Eagle), der toppede – også med 75.000 Euro.
På hingstenes Top 10 var det som sædvanlig Ready Cash og sønner, der dominerede – seks ud af de 10 hingste med det højeste gennemsnitspris pr solgt afkom var Ready Cash og hans sønner.
Top 10 på årets auktion så således ud:
Hingst | Afkom | Snit Euro |
1 Ready Cash (Indy de Vive) | 8 | 201.875 |
2 Follow You (Ready Cash) | 4 | 89.000 |
3 Face Time Bourbon | 16 | 71.938 |
4 Love You (Coktail Jet) | 11 | 53.545 |
5 Italiano Vero (Ready Cash) | 18 | 52.944 |
6 Hohneck (Royal Dream) | 13 | 49.923 |
7 Carat Williams (Prodigious) | 8 | 44.625 |
8 Bird Parker (Ready Cash) | 8 | 38.333 |
9 Fabulous Wood (Ready Cash) | 5 | 35.000 |
10 Royal Dream (Love You) | 4 | 34.500 |
Link til auktionens hjemmeside – klik her