I anledning af premieren på den nye europæiske åringsauktion, Select European Yearling Sale tirsdag eftermiddag i Deauville, er jeg i disse dage i Frankrig.

Mit mere kendte bysbarn, H. C. Andersen – eller som han hedder i udlandet Hans Christian Andersen (udtales på amerikansk) – har sagt: At rejse er at leve.

Og det kan jeg godt tilslutte mig, men at rejse er også at opleve.

Og en ekstra en på opleveren fik jeg efter at være ankommet til Deauville mandag eftermiddag.

Turen havde indtil da forløbet upåklageligt.

I Lufthavnen havde jeg mødt Bo Jondahl og selv om vi på grund af vores intellektuelle diskussioner var ved at komme i tidsnød med at nå ud til Terminal F i Kastrup, så nåede vi det.

Til jer der endnu ikke har prøvet at rejse med et af lavprisselskaberne som Ryan Air og Easy Jet fra København.

Tag jer god tid – det tager mange minutter at gå ud til Terminal F.

Selv om Bo og jeg har en ”status” hos SAS, som vi ellers gerne udnytter, så var valget faldet på Ryan Air til denne tur.

Ryan Air har en rute, de kalder Paris/Beauvais – og da Peter Simoni havde indoktrineret Bo Jondahl om det var fortræffeligt at flyve med Ryan Air – og at afstanden mellem Beauvais og Deauville var kortere end hvis vi fløj med SAS til Paris/Charles de Gaulle og derfra til Deauville.

Først efter billetterne var bestilte konstaterede jeg, at der var stort set lige langt!

Ryan Air flyver til tiden -behagelig rejse og vel ankommet til Beauvais, hvor vi skulle vise pas for at komme ind i Frankrig! – gik turen over til Hertz, for at få den hil, der var lejet.

En fin lille Citroen C3, men jeg synes godt nok ikke at der er meget plads til maven, når jeg skal kante mig ind på førersædet!!

Og så afsted til Deauville – 2 timer 20 minutter – først på små landeveje – siden på fine motorveje, men dem ville de så også have penge for at vi kørte på.

Op over den imponerende Ponte de Normandy- en broanlæg over Seinen.

Prøv det!

Og snart var vi fremme i Deauville.

Men hov – hvad sker der her!

Den første afkørselsvej fra Trouville og ind i Deauville er spærret, og det ser ud til at der foregår en hel masse i byen.

Omkørsel – Ok – det klarer vi.,

Kom godt nok til at holde bag en bred Audi sportsvogn på en smal sidegade, hvor han fik trafikken til at gå i stå, og straks fra hornene i bund hos utilfredse franskmænd.

Først skulle Bo Jondahl sættes af.

Han er jo en meget sparsommelig mand, så han har bestilt et Bed and Breakfast – ja, det er vist nok alligevel uden Breakfast.

83 Rue Victor Hugo – men Victor Hugo lader ingen komme ind.

Her er også opsat afspærring som utallige andre steder i byen.

Bo må tage sin rejsetaske og slentre ned for at finde nummer 83 på Victor Hugo.

Det var så ikke let, fortalte han senere, for der var ingen husnumre.

Jeg skulle køre til mit hotel, men det skulle vise sig at være umulig.

Jeg var nede gennem et par sidegader, hvor der ellers var indkørsel forbudt – men måtte vende på en underkop – ja, mere plads var der ikke!

Jeg ringede til hotellet!

Beklager – alle veje er lukkede og der bliver først åbnet om et par timer. Du må forsøge at finde en parkeringsplads og så gå herhen, lød svaret.

Parkeringsplads i en by i kaos – hun må jo være gal, tænkte jeg.

Naturen krævede efterhånden sin ret. Parkeringspladser var umulige at opdrive, så jeg kørte ud til auktionsområdet.

Her fandt jeg en P-plads – sådan oppe på et fortov og ikke helt legalt, men hvad gør man ikke, når man skal!

Ind på auktionsområdet, hvor de første jeg møder en er del af den danske gruppe, der er hernede med Jeanette og Jens Glud Hansen i spidsen.

Jeg går lidt rundt – får ordnet min nødtørft – og så ringer Bo Jondahl.

-Jeg kan godt skaffe dig en P-plads – jeg kan se, en af vagterne lukker biler igennem, sagde han.

Og så var jeg på vej tilbage til Victor Hugo.

Nu var vagten så ikke lige ved Victor Hugo, men det var hans stand in – Bo Jondahl, som flyttede først en afspærring – og nede ved den næste vej – endnu en afspærring – og så fandt jeg en P-plads.

Derefter gik det videre med kuffert og computertaske. (hvorfor har du kuffert med – vi her kun tre dage? – det mit kontor og jeg rejser ikke uden).

Afsted mod hotellet og passerede undervejs nogle af de forskellige aktiviteter, der var i byen i dag arrangeret i anledning af de Paralympiske Lege.

Svedig nåede jeg hotellet – fik værelse – et hurtigt bad – og så tilbage til Victor Hugo og Bo Jondahl, for at vi kunne mødes med andre danske til spisning på restaurant Drakkar.

Danskere, svenskere, nordmænd, franskmænd og hollændere mødtes her – og snakken gik livligt over bordene.

Tirsdag bliver det spændende – auktionen går i gang klokken 15.00.

Stay tuned!