TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Efter Aabergs Memorial

af | 31. jul 2024 | Nyheder

Disse tirsdage, hvor Jägersro afvikler sit store sprinterløb, Hugo Åbergs Memorial, har gennem årene budt på stor sport og fine danske præstationer. Sådan blev det også i år.

Get a Wish. Foto Burt Seeger

Med sin andenplads i 1.09.1 travede Get a Wish sig ind som over alle tiders hurtigste travhest, der er født i Danmark!

Indtil tirsdag aften klokken 21.09 var det Takethem med 1.09.2.

Disse rekorder er dog ikke officielle danske rekorder, for de er ikke sat som vindere – og såvel Ecurie D med 1.07.9 som Uza Josselyn med 1.09.0 har løbet hurtigere og som vindere.

Men selv om de er optaget i Dansk Travsports Centralforbunds fødselsregister, sÃ¥ er de ikke “rigtige danske” heste som Get a Wish, der er født og opflasket, da moderen døde, hos Dorthe Christensen og familie i Saltum og Takethem, der er født pÃ¥ Stevns hos Ole Berg Thomsen.

Også Hustle Rain, der besatte femtepladsen i Åbergs Memorial i 1.09.4, er født og opdrættet i Danmark, men er indført i det svenske fødselsregister.

Hustle Rain ejes fortsat af opdrætteren Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust i Skive samt Per Hansen, Stald H.

Havde Hustle Rain været danskregistreret, så ville hans tid 1.09.4, have placeret ham på en delt fjerdeplads sammen med Tycoon Conway Hall – fraregnet Ecurie D og Uza Josselyn.

Apropos Per Hansen, Stald H så startede hans 4-årige Point of Perfect med Magnus A. Djuse i et sprinterløb for 4-åringer, men for tredje gang i fire starter galoperede Point of Perfect og blev diskvalificeret.

Kun i en start, hvor den havde startplads i anden række, er det lykkedes Magnus A. Djuse at køre fejlfrit med Point of Perfect,

Amerikanske Point of Perfect, som Bo Westergaard købte I Harrisburg i fjor til Per Hansen for 330.0900 dollars, så vi starte to gange tidligere i år i Danmark.

Første gang galoperede den umotiveret under løbet og anden gang satte den som sikker vinder banerekord i Skive med 1.12.3a/2060 m for Nicklas Korfitsen.

I USA har Point of Perfect løbet 1.08.9 og forventningerne har været store til ham, men noget tyder på at Point of Perfect og Magnus A. Djuse ikke er et match!

4-årsløbet vandtes i øvrigt af en anden amerikaner, Devilish Hill med Magnus Teien Gundersen i 1.11.5 foran Sprintermästaren Crown med Ôrjan Kihlström i 1.12.1.

Devilish Hill har forbedret sig markant hos den norske træner Geir Vegard Gundersen.

I USA startede den som 2- og 3-pring 21 gange, vandt 4 sejre, tjente 118.433 dollars og løb placeret 1.09.3.

I år har den foreløbig startet fire gange.

Den vandt på Elitlopp søndagen på Solvalla i 1.09.3 og var siden nummer fire i Oslo Grand Prix og nummer to i Jarlsberg Grand International inden tirsdagens lette sejr på Jägersro!

I Breeders Crown for 3-årige hopper satte vinderen, Olivia Bros med Björn Goop ny svensk rekord med 1.10.7a/1640 m, da hun vandt med hoved og hals foran danske Kilimanjaro Face med Adrian Kolgjini.

Udover at vi nu må anse Kilimanjaro Face til at være en varmt bud på sejren i Dansk Hoppe Kriterium (hvis man ikke vælger at matche hende mod hingstene!), så er der også en dansk forbindelse i Oliva Bros.

Hendes mor, Glayva Bros (Cantab Hall) har Victory Please som mor.

Victory Please endte – mæt af dage – sit liv i Danmark hos Frank Kjelde – forinden nÃ¥ede hun at føde fire føl i Danmark – desværre kun en hoppe, Fraulein (Offshore Dream) 1.14.4 – 31.380 kroner som Louise Schumacher ejer.

I USA blev Victory Please mor til bl.a. Great Succes 1.09.2 – 400.205 dollars og Azur 1.11.1 – 262.249 dollars – begge efter Self Possessed og begge har virket som hingste i avlen.

Victory Please blev også mor til Pleasing Lady (Cantab Hall) 1.11.1 – 192.280 dollars og hun er især kendt som mor til tophesten, og avlshingsten Six Pack (Muscle Mass) 1.07,9 – 1.939,604 dollars.

Derfor er det også ret forståeligt, at man valgte Muscle Mass til Glayva Bros, hvad der resulterede i Olivia Bros.

Glayva Bros har en hingst, Rainbow Brtos (Face Time Bourbon) fra 2023, der allerede er solgt til hesteejere ved Johan Untersteiner.