Tirsdag aften fik Ken Ecce en udelukkelse på fem dage for sin drivning bag Henrik Will – den dom er nu ændret.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/2024/06/Ken-Ecce-2024.png?resize=390%2C433&ssl=1)
-Dommerkomiteen dømte mig efter en forkert skala – de havde ikke regnet mn danske starter med, og derfor er dommen i dag blevet ændret, siger Ken Ecce til travservice.
Efter sejren med Henrik Will i 3. løb på Jägersro fik Ken Ecce en bøde på 1.500 kroner samt en udelukkelse på fem dage – udelukkelsen gjaldt til og med den 10. august, og dermed ville Ken Ecce have været afskåret fra at køre i Derbyprøverne på Lunden den 9. august.
Og da straffen var givet for drivning, er der ingen mulighed for at opnå dispensation.
Nu er dommen ændret til 1.500 kroner i bøde samt tre dages udelukkelse – og dermed er der frit frem for Ken Ecce til at køre i Derbyprøverne.